Ringsted Skytteforenings lokaler ligger ved Ringsted-hallerne med indgang bag Unionshallen.
Har du lyst til at prøve at skyde, er du velkommen i vores forening.
Du får 10 gratis prøveskud! Du behøver ikke at melde dig ind i foreningen med det samme. Kom og prøv nogle gange, det koster kun patronerne og fornøjelsen. Opdatering 12/12 det er pt. ikke muligt grundet Covid-19 for nye at komme og prøve at skyde. Vi håber det åbner op igen på et senere tidspunkt.
I Ringsted Skytteforening er vi p.t. ca 150 medlemmer, hvoraf de 60 er børn og unge under 18 år. Skydning er en rigtig familiesport for både far, mor og børnene. Det er én af de få idrætsgrene, du kan gå lige ind fra gaden og deltage i.
Du skal hverken have specielle talenter eller boldøje, være i topform eller investere i tøj, våben eller andet udstyr. Foreningen råder over geværer og pistoler. Der er uddannede og godkendte instruktører på banerne, så alt foregår fuldt betryggende.
I Ringsted skytteforening er der mulighed for at skyde på vores indendørs 15 meter baner med: luftpistol, luftriffel, kal. 22. riffel og pistol og for medlemmer der opfylder interne skydekrav 9 mm. og 38/357 revolver.
OBS: grundet nye lovkrav, så skal alle medlemmer over 15 år godkendes af politiet, og personer der ønsker prøveskydning skal fremvise gyldigt billed ID.
Du kan downloade vores medlemsfolder under nyheder, eller ved at klikke på billedet ovenfor. |